Velkommen til Garderobeglæde
Det skal ikke være forbudt at gå op i tøj. Men vi er nødt til at anskue garderoben som andet end blot et opbevaringssted til hyppige og tankeløse køb. Hertil håber jeg at kunne inspirere dig til at behandle din garderobe med større omtanke, planlægning og intention - uden at gå på kompromis med din glæde for tøj.
At kende dine bedste farver er ét af de bedste værktøjer til at komme fejlkøb til livs. At have dine bedste (og værste) farver for øje kommer dig til gavn igen og igen (og igen!), når du former din garderobe og gør en dyd ud af at undgå fejlkøb i fremtiden. Jeg har set, hvad de ’rigtige’ farver gør ved min egen fremtoning, og i dag hjælper jeg både mænd og kvinder i hele landet med at finde deres bedste farver gennem personlig farveanalyse. Så du fremover kan spare dig selv for flere fejlkøb og i stedet føje gode, langvarige køb til din garderobe, som passer perfekt til dig og derfor aldrig går af mode.